Om at dryppe sit Livs Rosenoliedraaber i det almene Kar, 1920

"Som smaa opslaaede Bibler ligger disse Vers i mangfoldige religiøse og verdslige Hjerter. Den ukuelige Lyrik, der i Aartusinder har ofret sine Nætter for at give Tanken Vinger, for at give Ordet Musik, for at disse Vinger, denne Musik i det psykologiske Øjeblik kan bruse ud af den enkelte Digters Instrument - i den Folkesang, i den Salme, som intet Folk kan undvære. Den Lyrik, der bundfælder sig gjennom Tiderne, blev altid skrevet af Digtere, for hvem det til syvende og sidst, bag al Døgnets Forfængelighed, mindre gjaldt om at bevare Navnet end om at være med til at bevare Aanden."