"Bølgerne ruller mot de evige strande.
Ingen vet hvorfra bølgerne kommer. Vi ser dem stige op etdteds ute i oceanet, og vi hører dem knuses mot strandene.
Men i hver bølge er millioner av sjæle; de glitrer og forsvinder, som morild i mørke nætter.
Naar stormen brøler og bølgekammene krummer hals som vilde heste, kastes de om hverandre i et uendelig mylder - indtil havets ro tar dem alle i favn.
Men nye bølger kommer i jagende flukt.
De er tidehverv i slekternes liv."
(Kræmmer 1925)