"Naar jeg undfanget et dikt, syntes jeg at min sjæl aandet i en ren, endog kjølig atmosfære, som naar de deilige snestjerner sitter paa kvisten, og man kan se uendelig høit gjennem disse i den dypblaa luft."
"Henrik Wergeland kunde naarsomhelst klatre til himmels paa en spindelvævstraad."
(Fra "Norsk Aandsliv", 1868)